DR har på det seneste sat fokus på udledning af spildevand med miljøfarlige stoffer til danske farvande. I IWS, som indgår i dækningen, ser vi gerne strammere krav til både industri og renseanlæg i Danmark.
Af Jan Glerup, adm. direktør, IWS
DR har i en serie af indslag og artikler sat fokus på myndighedernes håndtering af krav til virksomheder, der udleder miljøfarlige stoffer. En af de virksomheder, der omtales i dækningen, er Industrial Water Solutions (IWS).
IWS er som førende rensningsanlæg en del af Danmarks kritiske infrastruktur, og vi løser en afgørende og betydningsfuld opgave i samfundet. Det liv, vi lever i Danmark, er uløseligt forbundet med industriel produktion og dermed uløseligt forbundet med behovet for at rense industrispildevand på bedst mulig vis.
IWS skaber intet spildevand selv. Vi renser spildevand for andre, hvilket vi altid gør under de gældende regler og lovgivning. Som specialister i industrispildevand er vores opgave vigtig, men ser man på volumen varetager vi under én promille af Danmarks spildevand; resten håndteres hovedsageligt på de kommunale renseanlæg.
Der er ingen tvivl om, at havet skal beskyttes. Vores spildevandsrensning i IWS har en effektivitet på over 95 % for langt de fleste stoffer, hvilket er markant bedre end hos de offentlige rensningsanlæg i Danmark og samtidig i top i Norden. Vi benytter BAT, best available technique, dvs. den bedste tilgængelige metode til at rense spildevand. Vi har et af verdens mest avancerede rensesystemer, hvor vi allerede nu har integreret det såkaldte fjerde rensetrin, hvor vi, efter mekanisk, biologisk og kemisk rensning, i fjerde led bruger aktivt kul i rensningsprocessen for at fjerne bl.a. PFAS. Det har vi gjort langt før de kommunale spildevandsanlæg, der ifølge en rapport fra Teknologisk Institut, for de flestes vedkommende endnu ikke har taget den nye teknologi i brug. Og vi er konstant på jagt efter nye metoder og teknikker, der kan øge renseeffektiviteten yderligere.
Miljøstyrelsen er i øjeblikket ved at revurdere IWS’ miljøgodkendelse, og vi bidrager ved at levere data og tekniske beskrivelser. Indtil vi får en ny miljøgodkendelse, opererer vi under vores nuværende fra 2008. Men det betyder ikke, at vi har stået stille siden da. Vi udvikler vores teknologi løbende, og fx indførte vi det nævnte fjerde rensetrin allerede i 2016. IWS lever dermed ikke bare op til miljøgodkendelsen. Vi renser bedre med lavere udledning for en lang række stoffer, end vi har tilladelse til.
Hvordan kan kravene skærpes?
Vi er i IWS stærke fortalere for, at vi i Danmark ikke bare er på samme niveau som resten af Europa og følger EU’s krav og regler for spildevand. Men også at vi i Danmark bør stile endnu højere ved at have strengere ensartede krav til både private virksomheder og offentlige spildevandsanlæg, der udleder renset spildevand til naturen. Det skal være krav, der vil drive både produktionsvirksomheder og renseanlæg til øget innovation og forbedrede løsninger.
Vi har i IWS konkrete forslag til en række krav, der i sammenhæng er et bud på en løsning:
Vi opfordrer for det første myndighederne til på samme tid at stille de samme strammere krav til max. indhold af tungmetaller og miljøfremmede forurenende stoffer i udledning af spildevand fra alle aktører, både kommunale renseanlæg og industrielle renseanlæg, herunder naturligvis IWS.
For det andet mener vi, der bør stilles krav om, at industrier ved tilslutning til kommunale renseanlæg skal indregne renseeffektiviteten for det kommunale renseanlæg i den samlede renseeffektivitet for industriens udledning. Og at det samtidig forbydes, at fortynding med husholdningsspildevand kan anvendes til at overholde miljøkvalitetskravet for den industrielle tilledning og deraf følgende udledning. Vi skal ikke fortynde os ud af problemerne, vi skal fjerne affaldsstofferne.
For det tredje mener vi, at der bør stilles krav til både kommunale og private renseanlæg om at udfase de omstridte blandingszoner. Det vil fremme ny teknologi for at overholde miljøkvalitetskravene uden brug af blandingszoner.
Endelig skal Danmark, hvis det står til os, være langt bedre til at overvåge vores havmiljø. Hvis vi for alvor ønsker at forbedre tilstanden, skal vi sikre et endnu større vidensniveau om det danske havmiljø. Miljøstyrelsen overvåger allerede nu det danske havmiljø igennem NOVANA-programmet, men det kan og bør skærpes yderligere.
Vores forslag til øgede krav og forbedret overvågning, der kan medvirke til at forbedre tilstanden i vores farvande, vil vi fortsætte med at drøfte med myndighederne.
